Laser Cladding

Med laser cladding kan man svejse på emner, som ikke tåler normal svejsning, fordi varmeudledningen ved laser cladding er minimal og efterfølgende varmebehandling kan undlades.

Afhængig af typen af svejseopgave kan laser cladding med fordel også anvendes i stedet for normal svejsning. Hvor en normal svejsning (tig, mig, mag, elektrode mf.) altid kræver efterfølgende varmebehandling af det svejsede område for at normalisere materialet (stress release) er dette ikke nødvendigt, når man anvender laser cladding, hvilket er tidsbesparende og en absolut væsentlig faktor, når der er tale om uplanlagt liggetid.

100% hæftning

Der anvendes en numerisk styret robotarm, som giver flere geometriske muligheder for pålægningen af materialet, hvor mekanisk fremføring som i en drejebænk kun gør det muligt at påføre materiale i en kontinuert streng. Laser cladding udføres med alle typer pulver og giver en 100% hæftning til basismaterialet.

  • Laser Cladding gør det muligt at svejse på emner med højt indhold af kulstof
  • Laser Cladding kræver ikke efterfølgende varmebehandling
  • Laser Cladding er hurtig og kostbesparende
  • Laser Cladding kan udføres on-site

Se vores korte præsentationsvideo. På vores kanal på YouTube kan du finde flere videos fra MarineShaft.